NHL 2016/17 Western - optakt: Hockey i verdensklasse

Her følger anden del af vores store NHL-optakt til sæsonen 2016/17. Denne gang med fokus på Western Conference, hvor vi analyserer holdene helt i bund, kigger på odds og gør os diverse spiltanker.

NHL-sæsonen blev skudt i gang i nat. Forude venter et hav af kampe i verdens bedste hockeyliga, NHL.

På BetXpert har vi to erfarne eksperter klar, som den sidste tid har forberedt sig minutiøst til den nye sæson og leveret dette mammutværk af en optakt.

Hermed er anden del af optakten til sæsonen klar, som denne gang fokuserer på Western Conference med divisionerne Central og Pacific.

Her skal vi blandt andet se mandskaber som Chicago Blackhawks, Dallas Stars og St. Louis Blues.

Der er meget tekst at læse, så del eventuelt optakten op i bidder eller gå til dine favorithold eller divisioner via navigationen til højre.

Gå til første del af optakten med fokus på Eastern Conference her: NHL 2016/17 Eastern - optakt: Mange flotte sæsonbets

Odds og tips - NHL 2016/17

Kasper Berg og Peter Seeberg vil gennem hele NHL-sæsonen forkæle BetXperts brugere med spilforslag. Gå ind på deres profiler herunder og få mails, hver gang de udsender et spilforslag.

Kasper Berg (118 % - 44 units) 

Peter Seeberg (106 % - 31 units)

For vinderodds, sæsonbets etc - gå til første del af optakten her: NHL 2016/17 Eastern - optakt: Mange flotte sæsonbets

Central Division

Chicago Blackhawks

Efter to Stanley-cup triumfer i 2013 og 2015 måtte Blackhawks sidste år se sig slået i første runde efter et tæt opgør med divisionsrivalen St. Louis (3-4). Naturligvis skuffende for Blackhawks, men på den anden side har klubben været forgyldt ved at nå minimum Conference finalen 3 sæsoner i træk.

Til i år har Chicago igen måttet slippe spillere, da de konstant ligger helt op af salary-cap. Teravainen, Andrew Shaw og Andrew Ladd er således forsvundet. Ind har man hentet den aldrende Brian Campbell hos Panthers, og selv om Campbell stadig har benzin i tanken, er det lidt af en discount-signing.

Blackhawks har imidlertid en af ligaens absolut stærkeste grundstamme af spillere. Patrik Kane, Jonathan Toews, Marian Hossa i offensiven og Duncan Keith og Brent Seabrook på backpladserne. Sidste år levede fandt man i tilgift Artemi Panarin, der uden videre klikkede med Kane, og blev en overraskende Calder-vinder(årets rookie i NHL)

I mål er Blackhawks godt besat med stærke Corey Crawford og backup Scott Darling. Chicago er et topheavy hold af højeste kaliber, og er som sædvanligt en af de fremmeste titelaspiranter. Blackhawks spiller dog i en hård division, hvor Dallas, Nashville og St. Louis alle hører til i topklassen, så der er ikke råd til megen slinger.

Colorado Avalanche

Efter endnu en mislykket kampagne i fjor, hvor Avalanche endte uden for slutspillet, tog coach Patrick Roy sit gode tøj og skred i offseason. En uventet reaktion fra den legendariske goalie, der dog altid har haft et iltert temperament.

GM Joe Sakic har således haft travlt med at hente ny coach(Jared Bednar), og har derudover hentet et par nye folk i Joe Colborne til angrebet og Fedor Tyutin til forsvaret. Man har sagt farvel til Mikkel Bødker, Nick Holden og Shawn Matthias, men alt i alt ikke noget revolutionerende.

Colorado har med Landeskog, Duchene og MacKinnon en ekstremt spændende toptrio i front, og en nogenlunde bredde under de tre stortalenter. I forsvaret er Tyson Barrie og Erik Johnson bærende sammen med veteranen Beauchemin, men derudover ser det tyndt ud på backpladserne. I mål er man pænt besat med Varlamov og backup Pickard.

Colorado var i fjor sidst i NHL i både Corsi For(CF%) og Fenwick For(FF%), og det tegner ikke specielt godt for den nye sæson. Selv om disse stats ikke fortæller hele sandheden, så har det haltet for Avalanche, der ikke er gode til at kontrollere kampe, og i fjor havde en meget høj skud-udnyttelsesprocent, som næppe kan videreføres i år. Avs er et spændende og talentfuldt hold, men trods ny coach blive det næppe i år Colorado spiller med om de sjove pladser.

Dallas Stars

Dallas slog i fjor endeligt igennem med bedste record i Western Conference, og avancement til 2. runde af playoffs, hvor St. Louis blev endestation efter en hård 7-kamps match. En flot sæson af Stars, hvor man dog var konstant udfordret på målmandspladsen.

Dette er ikke rettet op til i år, hvor Dallas nøjes med et par lowkey forbedringer i form af Dan Hamhuis(D) og Jiri Hudler(W). Man har mistet Goligoski, Demers og Russell. Sidstnævnte var kun en playoff-rental, men Goligoski og Demers var de to defenders med mest istid(udover Lingberg) hos Stars. Det kan godt blive kostbart i år, thi Dallas indkasserer i forvejen alt for mange mål.

Til gengæld er Stars umanerligt giftige i front, hvor Jamie Benn, Tyler Seguin og Jason Spezza sammen med offensiv backen John Klingberg slet ikke er til at styre. Offensiven er Dallas helt store styrke, og man kan simpelthen score sig ud af de mange defensive og målmandsmæssige udfordringer. Med 267 mål var Dallas således højest scorende i NHL i sidste sæson.

Da Dallas for et par sæsoner siden hyrede de to finske goalies Lehtonen og Niemi så det umiddelbart godt ud. Begge solide og erfarne, så hvis ikke den ene kunne, ja, så kunne den anden vel. Problemet har været, at ingen af dem har præsteret, og nu er Dallas stuck med to dyre målvogtere bag et hullet forsvar. Håbet er lysegrønt, og måske kan en af de to mande sig op i år ellers kommer der formentlig buyouts i næste offseason.

Uanset er Dallas så stærke offensivt, at de kommer til at være med helt fremme igen i år, og kan de få bedre fat bagude, og ikke mindst på goalieposten, kan de gå hele vejen.

Minnesota Wild

Minnesota sneg sig efter en turbulent sæson med på den sidste playoffplads, og leverede en pæn indsats mod Dallas i 1.runde, men man måtte sande at overmagten var for stor(2-4). Wild har været i playoffs i 4 sæsoner i træk, men kan ikke kommer udover anden runde.

Wild har til den nye sæson hyret Bruce Boudreau i håbet om, at den erfarne coach kan pushe holdet det ekstra stykke. På spillersiden er der ikke de store ændringer. Man har hentet den tunge veteran Eric Staal,som ikke var en succes hos Rangers, og skilt sig af med Thomas Vanek, som ikke fungerede ordentligt i Wild hårdtarbejdende stil. Staal passer formentlig væsentligt bedre ind.

Wild er på isen anført af Zach Parise, som leder angrebet og Ryan Suter, der styrer forsvaret. Derudover er det et bredt besat mandskab med solide spillere som f.eks Mikko Koivu, Charlie Coyle og Niederreiter i angrebet eller Dumba og Spurgeon i forsvaret.

Parise og Suter er dog pænt over resten af holdet i niveau, og i Wild´s lidt ensformige stil kan det hele godt blive lidt gråt. Måske kan Boudreu give noget kulør til et mandskab, som ret beset har mange strenge at spille på.

I mål har velspillende Devan Dubnyk sat sig på pladsen bag et udmærket forsvar, og Wild er i det hele taget et sammentømret kollektiv med en stærk defensiv.

Wild kan igen i nå playoffs, men det bliver tæt, thi Central ER en stærk division, hvor kun Colorado stikker ud som det tynde øl.

Nashville Predators

Nashville nåede for anden sæson i træk playoffs. Her blev favoritten Anaheim slået i 1.runde og i 2.runde tvang man San Jose ud i 7 kampe. Flot af Nashville der igen i år ser stærke ud.

Nashville hentede i offseason i en blockbuster handel PK Subban hos Montreal, og afgav Shea Weber den anden vej. Begge bomstærke defenders med masser af offensiv styrke, men Subban er en showmand, som jeg tror vil kaste stjerneglans over Predators på en helt anden måde end Weber gjorde.

Predators ser stærke ud i angrebet med Filip Forsberg, James Neal, Craig Smith og Colin Wilson på fløjene og Mike Fisher, Ryan Johansen og Mike Ribeiro op gennem midten. Forsvaret med Subban, Roman Josi, Matthias Ekholm og Ryan Ellis hører så vidt jeg kan se til i den absolutte top. I mål vogter erfarne Pekka Rinne.

Det ser således mægtig godt ud for Nashville, der i fjor også var helt med oppe i toppen på Cosi% og Fenwick%. Største bekymringer er, at Rinne i fjor ikke var specielt godt spillende, og at anfører Fisher efterhånden begynder at se slidt ud. Det er derfor vigtigt, at Johansen, som man i sidste sæson hentede i Columbus, udvikler sig til at blive holdets ubestridte topcenter.

Nashville bør gå i playoffs uden de store problemer, og hvis Rinne spiller op til fordums styrke kan Predators gå rigtig langt med et velbalanceret mandskab.

St. Louis Blues

Det var tæt på for St. Louis i fjor, der nåede Conference finalen efter at have slået både Chicago og Dallas ud. Mod San Jose slap kræfterne dog op, og der er nok den største ulempe ved at være i Central division. Man kan simpelthen risikere at være slidt op, når man kæmpet og slidt sig frem til 3.runde.

Derudover har man sagt farvel til goalie Brian Elliott. Blues satser i stedet på Jake Allen i mål.

Blues er dog stadig stærkt besat i front med lynende farlige Vladimir Tarasenko, Alex Steen, Jaden Schwartz og Paul Stastny. Unge Robby Fabbri fik i tilgift sit gennembrud i fjor, hvor Blues også havde en top-rookie på defender-siden med Colton Parayko.

Parayko er en fin ny brik til et i forvejen stærkt forsvar med masser af offensiv styrke der allerede tæller Pietrangelo, Shattenkirk og Bouwmeester.

Blues er kommet over 100 points i tre sæsoner i træk, og sidste års playoff-success må have givet holdet masser af selvtillid. Blues bliver således igen i år svære at stoppe, og det bliver tæt i toppen i central, hvor Nashville, Chicago, Dallas og St. Louis alle bejler til toppositionen.

Winnipeg Jets

Jets skuffede sidste sæson med en placering langt væk fra playoffpladserne, og selv om der var mange positive historier fra Winnipeg holdt bukserne ikke over 82 kampe.

Holdet ligner sig selv i år, hvor man ikke har hentet eller afgivet signifikante spillere, men der er dog én stor forbedring. Superrookie Patrik Laine træder nemlig direkte ind på holdet, og forventes at give Jets angrebet et væsentlig boost. Laine regnes som det største finske angrebstalent siden seleveste Teemu Selanne.

Ellers kan Jets offensiven fremvise Blake Wheeler, der producerer forbilledligt, unge Mark Scheifele der smækkede 29 mål ind i fjor, og endnu yngre Nikolaj Ehlers, der viste mange lovende takter som rookie. Umiddelbart ser det fint ud for Winnipeg, der også har en ok bredde ned gennem forward kæderne.

På backsiden er Byfuglien dominerende, offensivt som defensivt,, mens Enstrom ikke rigtig synes at kunne komme op i gear. Til gengæld spillede Tyler Myers stærkt i fjor. Jacob Trouba, stærk defensivt, nægter desværre at signe ny kontrakt, og kræver trade. Ryger Trouba afsted er det et klart tab.

Jets har hele tre goalies at vælge imellem; Pavelec, Hutchinson og Hellebuyck. Sidstnævnte var klart bedst sidste år, men erfarne Pavelec er nok stadig favorit til at starte. Usikkerhed på posten kan dog koste.

Winnipeg kommer formentlig til at kæmpe med Minnesota om en af de nederste playoffpladser. Central er nemlig så stærk, at 5 deltagere igen i år kan komme fra Central.

Pacific division

Anaheim Ducks 

Ducks er blevet genforenet med deres tidligere træner, Randy Carlyle. Der er mange meninger om dette, men Carlyle kan vinde i playoffs og ikke være en regular season vindertræner som tidligere træner, Bruce Boudreau, må siges at være det.

Jeg er nu usikker på hvor stor en betydning trænerskiftet vil have for holdets styrke generelt, men når/hvis de kommer i playoffs, så må spillerne næsten have en større tro på det i år. Jeg vælger derfor at bibeholde min tro på at Anaheim atter er så stærke at de napper en af de første tre pladser i Pacific Dicvision.

Holdet har over sommeren byttet Frederik Andersen ud med Jonathan Bernier og så er Antionne Vermette samt Mason Raymond kommet til. Smuttet er blandt andet David Perron og Jamie McGinn.

Måske marginalt svagere offensivt, men mon ikke Nick Richie får sit gennembrud og i kombination med Getzlaf/Perry-duoen, så bør det altså gå godt. Defensivt ser det stadig rigtig lyst ud for ænderne og jeg mener ikke at Frederik Andersen bliver savnet i særlig høj grad, da Anaheim jo heldigvis hentede Bernier til at dele starterrollen med unge John Gibson.

Der er så lige et mindre problem, som jeg antager at Ducks tager sig af snarligt. De har to restricted free agents i Hampus Lindholm og Richard Rakell. De bør og skal blive forlænget men jo længere det trækker ud, desto større et problem kan det gå hen og blive for Ducks.

Spiltanker

Jeg giver Ducks 78 % for at komme i slutspillet og der er derfor pæn værdi hos Unibet*, som stadig er den eneste bookmaker med licens med odds på disse spil. Ducks er stadig et tophold i deres division og niveauforskellen mellem de tre øverste og resten er stadig relativ stor.

Arizona Coyotes

John Chayka er ny general manager i Arizona. Han bliver den hidtil yngste GM nogensinde og er efter sigende en analytics ”guru”. Han begynder så med at tage Datsyuks kontrakt via trade for derefter at signe Goligoski til en 5-års kontrakt. Han er talnørd og bruger statistik i sit arbejde.

Jeg gad dog godt se ham analysere spilleres personlige forhold og forhold til medspillere, træner ikke mindst ham selv som GM. Jeg synes ærligt talt at det er dybt useriøst at ens GM er en analytics-mand. Det er absurd at et hold bygger alt omkring et element af hvordan man kan analysere/udvikle et francise. At man fuldstændig fjerner de øvrige aspekter i at drive en ishockeyforretning og at Chayka nu bare kan plotte nogle tal ind på sin laptop.

Så spytter computeren både de bedste lineups og fortæller samtidig Oliver Ekman-Larsson at han spiller får flere udvisninger mod spillere med ulige trøjenumre, så derfor bør han jo holde lidt igen over spillere med ulige trøjenumre. Overdrivelse fremmer forståelsen! Analytics er kommet for at blive, men bør altid kun være et værktøj som kan benyttes af trænerne og til fordel for spillerne.

For der er gode ting ved analytics, som f.eks at kunne tracke spilleres mønstre i afgørende situationer eller hvis nu der var konkret data på at en specifik back var særlig sårbar overfor lynhurtige wings i forventede målrige kampe.

Ja, så kunne analytics-gutten komme med det indspark og anbefale at man måske tilpassede taktikken derefter. Men at have analytics som en tungtvejende faktor omkring hele holdet er skadeligt for holdet og spillernes evne til at udvikle sig som spillere, sportsfolk og privatpersoner.

Når det så er sagt, så har Arizona fået en ordenlig bunke talentmasse ind. Oveni den de havde i forvejen, så de nu er det hold med måske mest potentiale i ligaen. På papiret selvfølgelig.

Holdets niveau i nuværende stand bør deværre ikke været markant bedre end sidste år hvor de sluttede på 78 point. De bør være bedre, da de har fået hentet Alex Goligoski ind på backsiden. En solid offensiv back som giver lidt ro i de bagerste række. Dylan Strome får måske også sin første NHL sæson og var jo tredjevalget i 2015 draften.

Meget afhænger dog af hvordan situationen i målet udvikler sig. Kan Mike Smith bounce tilbage og være den Mike Smith vi kendte førhen? Eller skal Louis Domingue allerede nu bevise om han er klar til at tage over? Uanset hvad, så er der ikke den sikkerhed i mål som der bør være hvis man vil i slutspillet.

En målmand eller en målmandsduo hvor man har confident med(der findes ikke et dækkende dansk ord) er måske Arizonas svageste led. Dette kombineret med at de er et talentfuld OG at de er i en division med Anaheim, Los Angeles og San Jose gør at de nok skal ud i et wild card kapløb med den ultrastærke central division. Det er altså mange ting som taler imod en slutspilsplads!

Spiltanker

Med et lidt forbedret hold, så skal linjen altså ligge over de 79,5 point som Bet365* har valgt. Jeg er nu enig i at de bør være mellem de 80 og 90 point, men vil se det som noget overraskende hvis de får færre point end sidste år.

Det kræver som regel over 90 at komme i playoffs og mener jeg på ingen måde er det mest realistiske, men det er en undervurdering at sætte linjen så lavt, for træneren nægtede at ”tanke” i sidste sæsons slutning. Dvs tabe med vilje for at få et højere draft pick.

De endte således med en 8-9-2 record i marts/april måned og med kun 3 point som adskilte Arizona på en 24ende plads med Vancouvers 75 point på en 28ende, så må man sige at det er herligt at se at nogle trænere ikke tanker med vilje. Dave Tippett spiller således sæsonen til ende. Uanset om chancerne for slutspil er elimineret eller ej.

Edmonton Oilers 

Holdets niveau burde være ekstremt højt med en bølge af 1st-round draft picks gennem et helt årti. Et rebuild som er stadig er igang og med Connor McDavid, så har de måske endelig noget at arbejde med. Offensivt har de McDavid, Ryan Nugent-Hopkins, Jordan Eberle, Leon Draisaitl og Milan Lucic, som samlet set bør kunne give dem noget offensivt punch. Men hvor er den der offensive klasseback til at styre det powerplay? Andrej Sekera eller Adam Larsson? Nej, vel?

På backsiden er det meget middelmådigt for at sige det mildt. De to førnævnte backs og så en masse unge backs som er meget unge, men da relativt talentfulde. Andrew Ference er endelig gået på pension, så nu er det Sekera og Mark Fayne som skal være de rutinerede backs som målmænd og forsvar kan læne sig op af. Det skal nok blive god underholdning gennem sæsonen.

Målmandsposten er også middelmådig. Har aldrig fattet signingen af Cam Talbot, som med sin redningsprocent på 91,7 % kom ind på en 23ende plads for målmænd som spiller minumum 30 kampe sidste år. ”Der er flere gode målmænd, end der er jobs i NHL” hører jeg jævnligt Doug Stolhand fra Puck Podcast sige.

Med det forsvar, så skal der simpelthen en bedre målmand ind før der for alvor kan drømmes om slutspil. Men hvem ved? Måske kan Talbot overraske og sammen med indhentede Jonas Gustavsson gøre forskellen. Jeg forbliver dog meget skeptisk omkring dette indtil jeg ser det modsatte ske.

Heldigvis er det ikke meningen at Oilers skal peake nu, så ledelsen har god tid til at finde de resterende mange brikker før dette hold måske atter bliver et tophold.

Defensivt er de måske blevet marginalt forstærket af Adam Larsson i denne sæson, men måske meget forstærket på den lange bane.

Der florerede hurtigt vittighedder på Twitter om det mon var Oliver Ekman-Larsson de havde tradet Taylor Hall for, for Adam Larsson var jo ikke i nærheden af at være en fair pris for Taylor Hall. Jeg er ret enig i denne skepsis, men samtidig så er ”primede” back-talenter ikke nemme at få fingrende i.

Adam Larsson runder snart de 300 kampe i NHL og han er altså stadig kun 23 år. Edit: Kris Russell er blevet signet og det forbedrer faktisk deres defensiv. Men der skal jo heller ikke så meget til. Men min forventninger til dem steg da med nogle point i det samlede regnestykke.

Offensivt er det tvivlsomt om de har samme styrke efter at Taylor Hall blev tradet til New Jersey. Deres unge kometer er dog også blevet et år ældre og bør faktisk kunne erstatte Halls produktion. I hvert fald hvis man tillægger Milan Lucic i den beregning.

Den nye Marty McSorley skal passe på McDavis, hvilket må siges at være lidt en joke i dagens NHL, hvor superstjernerne bliver plejet og dækket op af NHL og dommerne. Virkelig et misbrug af Lucics fysiske evner, hvis han primært skal agere politimand for Connor McDavid. Jeg ville så gerne have set Milan Lucic på en wing sammen med Evgeni Malkin i Pittsburgh, men det er jo en helt anden snak. 

Spiltanker

I skrivende stund er der ingen odds med værdi på at Edmonton ikke kommer i slutspillet. Skulle der kommer dette hos bookmakere med dansk licens, så vil der højst sandsynligt være massiv værdi ift min CV som ligger på 80 % chance for at de misser slutspillet. De er simpelthen i en for svær division og central division skal de slås med om wild card pladserne.

Los Angeles Kings 

Med to af verdens bedste spillere på deres position, så bør Kings igen have niveauet til at komme i slutspillet. Anze Kopitar løfter holdet både med LA Kings, men også med Slovenien når der spilles i international sammenhæng.

Drew Doughty er med sine 26 år er måske kun på vej ind i sine bedste år og han har allerede vundet to Stanley Cups samt to OL guldmedaljer. Læg oven i dette den bundsolide Jonathan Quick og så har vi altså niveauet der skal til for at nå slutspillet.

Alle hold har dog også deres problemer og det har Kings selvfølgelig også. Den tidligere kaptajn, Dustin Brown, er faldet helt af på den i forhold til offensiv produktion. Holdet bliver efter nogens mening også lidt ældre, men jeg synes nu ikke at problemet er synderligt stort. Kan se problemet om 2-3-4 år, men lige nu så skal de fleste altså stadig have benene til at spille den hårde fysiske hockey som Kings er kendt for.

Deres speed er også blevet kritiseret, men der er altså flere som både har fysik og speed på det hold. Eliteprospects viser en gennemsnitsalder på 28,5 år, men her er der heller ikke regnet evt prospects som overraskende vil få NHL-spilletid i denne sæson. Men næsten 29 år i snit. Så skal holdet jo være i deres prime. Og lidt til ;)

Milan Lucic ønskede at blive i Los Angeles, men pengene var ikke til det og Lucic valgte i stedet at blive politimand for Connor McDavid i Edmonton. Lucic har jo også vundet en Stanley Cup, så måske derfor at han tager hele 7 år i Edmonton og dermed ikke vinder flere Stanley Cup ringe til samlingen. Kings har i forvejen masser af fysik og målscorere a la Lucic på deres roster, så ser ikke hans fravær som det store problem.

De har hentet alsidige Teddy Purcell ind og han kan nemt gå hen og blive overraskelsen hos Kings i år. Han har før scoret 24 mål for Tampa Bay, men kom så netop til Edmonton, hvor alles karrierer jo nærmest går notorisk i stå. Så det må jo næsten være hans tid til at komme op i niveau igen.

Kings har også skrevet kontrakt med backen Tom Gilbert. En fin dybde-signing, som gør dem mere robuste defensivt. Så mener jeg også at det måske kan være værd at nævne at Devin Setoguchi har en tryout kontrakt med holdet. Han er nu tørlagt alkoholiker og håber på at genfinde NHL-karrieren igen. Han har efter sigende desværre ikke leveret det helt store i preseason, men lad os nu se hvad Kings finder på. Man finder vel næppe større low cost/high reward spiller.

Spiltanker

I skrivende stund er der ikke mange udbydere med odds med værdi, men jeg har 70 % på hvorvidt Kings kommer i playoffs, hvilket faktisk er 20 % lavere end sidste år. Der skal dog ikke justeres meget i forventede antal point før chancerne for at nå playoffs ændres radikalt. Jeg forventer at de rammer 96 point, men bliver heller ikke overrasket hvis de atter rammer de 100 point.

San Jose Sharks 

Hajerne har efterhånden fået etableret sig som noget af et powerhouse i Pacific Division. For nogle år siden snakkede man ikke om andet end at de skulle til at rebuilde fordi Joe Thornton og Patrick Marleau var gamle og udslidte. Thornton snittede et point pr kamp og Marleau scorede 25 mål i den regulære sæson.

Så er al snak om afdanket og gammel vidst føjet til side. Samtidig med at veteranerne leverer varen, så har ungt blod som Toams Hertl og Joonas Donskoi givet dem den fornyelse som der også er brug for på alle hold. Alt dette kombineret med et forsvar som er i deres bedste alder. Brent Burns på 31 og Marc-Eduard Vlasic på 29 er deres to bedste back og de resternde er alle gode NHL backs. Ingen svage led der og i målet har Martin Jones vist den klasse der skal til for at føre et hold hele vejen.

Der er ikke sket de store ændringer på holdet, men set med danske briller er det rigtig spændende at følge Mikkel Bødker i sin nye uniform. Han er hentet til som endnu en god forward med masser af speed, som de jo manglede mod Pittsburgh i finaleserien i foråret. Samtidig har de hentet David Schlemko ind på back-siden. Bødker og Schlemko spillede sammen i Arizona og har derfor et fint kendskab til hinanden. Ud er røget Roman Polak og målmand James Reimer.

Spiltanker

Der er desværre ikke noget værdi at hente med de odds der tilgængelige nu. Sharks vil med stor sandsynlighed cruise til playoffs og burde også nå op omkring de 100 point og måske endda mere end det.

Vancouver Canucks 

Canucks forventer de fleste ishockeyfans vil få en svær sæson. Med de aldrende Sedin-brødre og et hold som ikke har de store navne i øvrigt, så bliver det en lang sæson hvor de øvrige hold i West enten allerede er markant bedre eller også er det rebuild-hold som også har forbedret sig.

Vancouver er gået i stå og det virker på ingen måde som om at der er en langsigtet plan med det her franchise. Sedin-brødrene er noget unikt, men også en klods om benet, da de ikke kan trades, men samtidig ikke har fortidens samme høje niveau. Når jeg så kalder de to svenske brødre for ”en klods om benet”, så kan de jo slippe af med dem efter 2017-2018, men hvad så?

Vi så Steven Stamkos signe i Tampa Bay for mindre end han er værd og det virker ikke som om at de helt store navne kun går efter pengene. Jeg er meget i tvivl om hvor stort et navn eller to de kan trække til Vancouver til den tid. Her snakker vi top 10 centere i ligaen. Hvorfor skulle de vælge at skifte til et middemådigt rebuilding team? Vancouver kan selvfølgelig hente en top 10 center via trade, men prisen vil være ufattelig høj og flere etablerede stjerner har allerede no-trade klausuler.

Man undres over hvor high-end talenterne er i deres system, men de er der altså bare ikke. Jannik Hansen var spilleren med det næsthøjeste antal mål med 22 mål.

No offense, men vores danske ven er altså ikke førstekæde potentiale, men Vancouver gav ham da chancen med Sedin-brødrene. Denne rolle bliver dog overtaget af Loui Eriksson og dermed bør vi næppe forvente samme produktion fra Hansens side i år.

Loui Eriksson er ikke den eneste signing med relevans. Backen Erik Gudbransson er kommet til fra Florida, hvor de så sendte talentet, Jared McCann, afsted i retur. Gudbransson skal erstatte tabet af Dan Hamhuis, hvilket han ikke er god nok til. Så Vancouver har en dårligere NHL-back og mistede samtidig et offensivt talent til Florida. Fantastisk..

En positiv ting man kan sige om Vancouver er at tilgangen af svenske Loui Eriksson kan give en yderst giftig 1-kæde med tre svenskere som kender hinanden.

Kemi mellem landsmænd skal man slet ikke undervurdere betydningen af. Philip Larsen som jo også er kommet til Canucks, får det nok lidt sjovere nu hvor han har en dansker omkring sig i dagligdagen. En ofte overset faktor blandt mange sportsbettere. Nemlig de personlige forhold for den enkelte spiller og spillerens relationer til holdkammerater og lokalsamfundet i øvrigt.

Spiltanker:

De 75 point som Vancouver fik sidste år var for lidt. Så sølle et hold er de ikke og jeg forventer faktisk at de lander på en 78-88 point. Derfor skal der være lidt værdi at hente hente hos Bet365* som tilbyder 2,05 for over 79,5 point. Ser dog stadig chancen for at de når playoffs som værende meget lille.